Grundejerforeningen Salamanderhusene omfatter alle 39 boliger på lige numre på Guldsmedestræde, dvs. 18 lejligheder og 21 rækkehuse. Grundejerforeningen står for udvendig vedligehold af fællesarealer, snerydning mv.
Grundejerforeningen har en hjemmeside med diverse oplysninger. Man får automatisk adgang til hjemmesiden når administrator har registreret navneskiftet.
Foreningen har ordensregler, der hjælper os med at bo sammen uden at være til unødvendig gene for hinanden. Ordensreglerne omhandler både regler for hvordan vi bør opføre os, hvordan vi må tilpasse boliger med markiser, altanbeklædning osv. Ordensregler kan findes på https://gfsalamanderhusene.probo.dk/ under ”Offentlige dokumenter”.
Medlemmer af foreningerne kan også finde praktiske oplysninger som f.eks. kontaktinformationer for håndværkere. Det står alle frit for at vælge de håndværkere man vil bruge.
Man bliver automatisk medlem af grundejerforeningen når man køber et rækkehus i området. Foreningen styres af en bestyrelse, der vælges på generalforsamlingerne en gang årligt. På foreningens hjemmeside kan man finde en liste over bestyrelsesmedlemmer, kontakt oplysninger samt referater, vedtægter mm
Nye beboere får automatisk adgang til både grundejerforeningens og bydelsforeningens hjemmesider ved indflytning. Hvis man ikke ønsker adgang eller ønsker begrænset offentlighed om ens profil bedes man meddele det til administrator ved indflytning.
Bydelsforeningen Nærheden
Alle grundejerforeninger i Nærheden er med i Bydelsforeningen Nærheden. Det betyder at alle beboere er repræsenteret ved enten deres udlejer eller grundejerforeningen. Bydelsforeningen står for fælles opgaver på tværs af de enkelte bebyggelser i Nærheden. Se mere på bydelsforeningens hjemmeside på https://naerheden.probo.dk/ Her findes beskrivelse af generelle regler for hele området for bl.a. parkering, affald mv. samt oplysninger om vores kvarterhus mv. Beboere kan se kommende aktiviteter i kvarterhuset, samt selv arrangere nye aktiviteter på hjemmesiden.
Affald
Affald afleveres i en af affaldsstationerne. Man kan frit bruge affaldsstationerne i området. Hvis en affaldsstation er fyldt, må man prøve en af de andre, kære på genbrugsstation eller vente på at affaldsstationen bliver tømt. Man må ikke sætte sit affald ved siden af affaldsstationerne.
Høje Tåstrup Kommune afhenter storskrald, haveaffald efter en affaldskalender. Affald bedes stillet ved skuret mellem nr. 2 og Guldsmedestræde. Affald må først stilles ud aftenen før afhentning. Bemærk at hvis affald af en eller anden grund ikke kan hentes. Så har den, der har stillet affaldet frem, også ansvaret for at fjerne det igen. Hvis affald ikke bliver taget med, fordi det ikke opfylder kommunens betingelser, så er der som regel en seddel med begrundelsen på affaldet.
Den nærmeste genbrugsplads kan findes på Lervangen 1, 3, 2630 Taastrup
Affaldskalender, regler mv. kan findes på http://htk.dk/affald
Parkering.
Bydelsforeningen administrerer en række fælles parkeringspladser. De fælles parkeringspladser er offentlige. Det betyder at det er gratis at parkere på både terræn og i parkeringshusene. Der er opladningsmuligheder for el-biler forskellige steder i området. Drift og vedligehold af parkeringspladserne betales gennem bidrag fra beboerne i området.
Der findes forskellige facebook grupper for området. Bemærk at facebook grupperne bliver administreret af andre, så grundejerforeningen har ikke ansvar for indhold mv. i dem. Se f.eks. grupperne ”Salamanderhusene, Guldsmedestræde” og ”Vi bor lige i "Nærheden"”